Sådan sætter du sunde grænser
Hvordan kan du undgå skældud, når dit barn ikke er til at få med hjem? Kan du være lyttende og empatisk samtidig med, at du sætter sunde grænser?
Det vil jeg introducere dig til i denne artikel. Hvis du af og til føler dig frustreret og kørt op i en krog, fordi dit barn bliver ved med at plage, slet ikke hører efter eller ikke gør, som du siger, så læs med her.
Her kommer først et skema med 3 forskellige måder at sætte grænser på:
Den tilladende tilgang:
-
Forælder med frygt for struktur og disciplin. Usikker på, hvordan man håndhæver de gode grundregler i familien.
-
Reagerer måske på tårer og følelser med distraktion eller med at give en lille godbid til trøst.
-
Forælder og barn føler sig forvirrede, usikre, mangler selvtillid og kan føle sig isolerede.
Den autoritære tilgang:
-
Forælder, der bruger kontrol baseret på frygt. Fremtvinger barnets samtykke gennem trusler og straffe.
-
Kan reagere på tårer og følelser med isolation eller "Stop det dér eller..."
-
Forælder og barn føler sig adskilt, frygten regerer, og den tærer på forholdet.
Familieskolens tilgang:
-
Forælder, der sætter grænser tidligt og ofte og med god kærlig kontakt (redskabet Lyt - Sæt
grænse - Lyt).
-
Forstår, at tårer og følelser skal mødes med varm forbindelse og opmærksom lytning (redskabet
Bliv og lyt).
-
Forælder og barn er forbundet og støttet.
Det er ikke altid bare nemt at sætte grænser. Måske er du bange for at være for firkantet og bestemmende, og det har ledt til, at du i stedet kommer til at strække din egen elastik for langt og ikke altid får skabt gode rammer i din familie. Dine børn kan da blive utrygge og rådvilde, de kan ikke mærke dig særlig godt, de prøver at finde ud af, hvad der er i orden og ikke i orden, og det kan komme til at køre meget langt ud.
Måske har du også prøvet at komme til at sige eller gøre ting, som du slet ikke havde troet, du kunne finde på. Måske har du råbt, banket i bordet eller er kommet til at ruske dit barn for at få det til at makke ret. Og det giver så dårlig samvittighed.
Så, hvad er alternativet? Hvordan kan du sætte grænser, der fungerer godt for både dig og dit barn?
Inden du læser videre, vil jeg fremhæve et par punkter, der er gode at huske på:
-
Du altid gør det så godt, du overhovedet kan. Du elsker dit barn, du gør dig umage, og du forsøger altid at være både venlig og ansvarlig for situationen. Du gør det virkelig så godt, du overhovedet kan.
-
Når dit barn har store nedsmeltninger, betyder det ikke, at der er noget galt med dig, og der er ikke noget galt med dit barn.
-
Selve det, at du er igang med at læse denne artikel, betyder, at det her er vigtigt for dig. Du vil gerne lære, du er villig til at undersøge og til at prøve at justere dine opdragelsesmetoder.
Min tilgang er hverken eftergivende eller autoritær
Min erfaring er, at det fungerer godt at sætte grænser tidligt og ofte. Dit barn har brug for at kende rammerne, vide, hvad det kan forvente, og have tillid til din evne til at passe godt på det. Og grænserne skal selvfølgelig sættes venligt, det vil sige kærligt og tydeligt.
Jeg kalder det at sætte grænser med kontakt, og det er et af mine kerneredskaber. Jeg bruger strukturen “Lyt - Sæt en grænse - Lyt” til at sætte passende grænser. Her er lidt om dette værktøj.
Lyt til dig selv som forælder
Lyt til dig selv først. Er du i stand til at sætte en grænse lige nu? Går det an at gøre det netop her?
Lyt også til dit barn. Sørg for at skabe god kontakt og træde ind i dets verden som noget af det første.
Prøv reelt at forstå, hvad dit barn forsøger at kommunikere, og tag det alvorligt. Overvej, om der er noget, der burde være anderledes. Kan det være rammerne eller forventningerne til dit barn, den er gal med, og som gør, at det kører skævt? Skal noget justeres?
Disse overvejelser må nogle gange foretages lynhurtigt. Andre gange vil du have bedre tid til dem.
Sæt derefter en grænse med varme og klarhed. Et venligt tonefald hjælper. Sig noget i stil med “Jeg vil ikke lade dig tage din lillebrors legetøj” eller "Klokken er seks, og som du ved, er det tid til at komme væk fra computeren nu.”
Nogle gange kan det være en god ide at sætte grænsen fysisk i stedet for bare at sige den. Hvis dit barn ikke kan mærke kontakt, eller det har følelser i vejen og er ved at køre af sporet, vil det have svært ved at lytte og kan nok ikke efterkomme det, du beder om. Hvis du derimod kan sætte dig fysisk imellem, mens du siger til din datter “Din lillebror leger med krokodillen nu. Du er nødt til at vente, til han er klar”, så kan hun bryde sammen, du kan trække hende ind til dig, og hun kan græde i dine arme. Det er noget helt andet end at argumentere verbalt.
Sæt en sund grænse
Lyt til dit barns reaktion
Lyt til dit barn. Lyt til reaktionen. Grænser kan være irriterende og komme på tværs af, hvad dit barn er igang med, så det kan have store følelser omkring dem. Her kommer redskabet Nærværende lytning ind i billedet. Med dette redskab giver du dit barn mulighed for at læsse følelserne af, samtidig med at du holder fast grænsen.
Du behøver ikke at give efter. I stedet kan du rykke tættere på, holde venligt fast i din grænse og med din varme og ro lade dit barn slippe alt det svære ud. Hvis det føler sig trygt, vil det vise dig, hvordan det har det - med det hele! Det kan godt tage tid. Men det lønner sig, for der kommer et glad afslappet barn ud på den anden side.
Du behøver ikke finde en hård side frem i dig selv og skælde ud. Der er ikke brug for bestikkelser eller trusler. Dette kalder på det bedste i dit barn og i dig, og det fungerer.
Et eksempel - Hjem fra legepladsen
I er på legepladsen, og dit barn rutsjer og har det rigtig dejligt. Der er en god leg igang med nogle andre børn. Men du ved, at I bør gå hjem lige om lidt, hvis du skal kunne nå at lave mad, I skal hygge jer, og dit barn skal i seng til tiden.
Du nyder at se dit barn lege, og du vil gerne være sød, så du strækker den lidt. Selvom du ved, det vil give pres på derhjemme. Børnene rutsjer igen og igen og er glade, så du kommer til at strække den yderligere. Du mærker dilemmaet indeni.
“Nu er det sidste tur.” Dit barn tager denne, men stopper ikke. Skynder sig i stedet hen for at tage en tur mere.
“Jeg sagde, det var sidste gang”, men dit barn er allerede oppe på rutsjebanen igen. Du er irriteret. “Så er det nok, vi skal hjem nu!” Din stemme er ikke længere venlig, og du ønsker bare, dit barn ville adlyde og komme ned.
Hvis du i stedet kan sætte grænsen tidligt, venligt og eventuelt fysisk, kan du have overskud til at lytte til, at dit barn slet ikke har lyst til at skulle hjem og meget hellere ville lege videre. Du kan være kærlig og forstående samtidig med, at du holder fast. Derved kan dit barn læsse sine frustrationer af. Og når det ikke har flere frustrationer indeni, kan I gå hjem sammen, bløde og i god kontakt.
Mulighed for at få tilbagemelding og hjælp undervejs
Selv med gode redskaber i hånden er det ikke nødvendigvis nemt at sætte grænser med varme og god opmærksomhed. Det tager tid at lære redskaberne at kende og få dem ind under huden, og det tager tid at ændre ting i sig selv. En del af os har svært ved at vide, hvor det er godt at sætte grænsen, og mange har faktisk også svært ved at lytte til store følelser.
Hvis du overvejer at få hjælp til at lære at sætte sunde grænser, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. Her kan jeg høre lidt om din problemstilling, og du kan få en fornemmelse af, om du kunne tænke dig at arbejde sammen med mig.