Forretningsbetingelser og privatlivspolitik
Trines Familieskole
ved Trine Maribo Carstensen
Nørre Sidealle 8, 2.tv .
2200 København N
Tlf: 61 60 79 86
Mail: kontakt@trinesfamiliskole.dk
CVR: 40 14 08 24
Kontonr: 8401-1067455 (Merkur Andelskasse)
Enhver ydelse og tjeneste fra Trines Familieskole sker i henhold til disse forretningsbetingelser, med mindre andet er aftalt skriftligt. Jeg forventer, at du som min klient eller kunde har læst mine forretningsbetingelser og privatlivspolitik og har accepteret dem.
Der tages forbehold for trykfejl, prisfejl samt eventuelle moms- og afgiftsændringer.
Personoplysninger
Ved henvendelse til Trines Familieskole har du oplyst/ indtastet personoplysninger. Disse oplysninger bruges til at kontakte dig og til at udarbejde din faktura. De opbevares, så længe der er et formål med det. I henhold til bogføringslovens § 10 skal fakturaoplysninger opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.
Du kan altid få indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret, ved at rette henvendelse til kontakt@trinesfamiliskole.dk .
Trines Familieskole videregiver ikke personoplysninger til tredjepart.
I vejledningssessionerne tager jeg noter for bedst muligt at kunne hjælpe og vejlede dig. Noterne opbevares i et sikkert journalsystem og et aflåst skab. Når forløbet er afsluttet, sletter/ makulerer jeg noterne ved udgangen af den følgende måned efter den sidste session, med mindre vi aftaler andet.
Fortrolighed og tavshedspligt
Alt, hvad du skriver til mig og fortæller mig i sessionerne, bliver behandlet fortroligt.
Skulle det ske, at jeg får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets/ den unges sundhed eller udvikling i fare, er jeg efter barnets lov § 135 både som menneske og fagprofessionel forpligtet til at underrette kommunen.
Betaling
Betaling for forældreforløb skal ske inden forløbets opstart. Ved behov kan vi aftale betaling i to rater, hvor første halvdel betales inden forløbets start, og anden halvdel betales, når vi er halvvejs.
Du kan få regningen tilsendt eller betale med MobilePay.
Betaling for foredrag skal ske inden for 8 dage fra fakturadato.
Ved for sen betaling tilskrives der 2 % i rente pr. påbegyndt måned. Derudover pålægges der 100 kr. i gebyr pr. rykkerskrivelse. Ved overskridelse af betalingsfrist vil eventuelt igangværende arbejde stoppe, indtil det forfaldne beløb inklusiv renter og rykkergebyr er betalt. Betales en forfalden faktura ikke efter rykkere, overdrages sagen til inkasso, hvilket vil medføre yderligere omkostninger.
Mine priser kan ændre sig, men hvis du har fået et tilbud, gælder prisen i 14 dage fra tilbuddets dato.
Fortrydelsesret, afvikling og afbud - Forældreforløb
Når din betaling er registreret, betragtes aftalen som bindende. Du har dog stadig 14 dages fortrydelsesret, medmindre du modtager vejledningssessionen inden 14 dage fra din bestilling og betaling.
Forældreforløbet skal være afviklet senest 8 måneder efter købsdato. Er sessionerne ikke afviklet inden for denne periode, udløber gyldigheden, og de kan ikke længere bruges.
Skulle det ske, at du efter opstarten af dit forældreforløb ikke ønsker at benytte dig af alle sessionerne, gives pengene ikke retur. Har du valgt at betale i to rater, er du forpligtet til at betale begge, også selv om du ikke benytter dig af sessionerne.
Hvis du skulle få brug for at melde afbud til dit forældreforløb, skal det ske senest dagen før kl. 18.
I så fald koster det ingenting. Ved senere afbud vil aftalen gælde for en konsultation, så dit samlede forløb bliver kortere, eller du kan vælge at betale et tillæg for stadig at få det aftalte antal konsultationer.
Afbestilling af foredrag og workshops
Afbestilling af planlagt foredrag eller workshop skal ske senest 4 uger før afholdelse.
Ved afbestilling frem til 2 uger før afholdelse betales 25% af prisen. Ved afbestilling frem til 1 uge før afholdelse betales 50 % af prisen. Ved afbestilling under 1 uge før afholdelse betales 100% af prisen.
Sygdom
I tilfælde af akut opstået sygdom eller dødsfald i min nærmeste familie, hvor jeg må aflyse en forældrevejledning, et foredrag eller en workshop, vil jeg give besked så tidligt, jeg kan, og vi vil sammen finde en ny dato hurtigst muligt.
Garanti for resultater
Trines Familieskole og Trine Maribo Carstensen er ikke ansvarlig for og kan ikke garantere et bestemt resultat ved et samarbejde.
Spørgsmål
Du er altid velkomme til at kontakte mig på telefon 61 60 79 86 eller kontakt@trinesfamilieskole.dk