top of page

Forløb med forældrevejledning (0-6 år)

Forældrevejledning: Hjælp til jeres konflikter og problemer, så du kan skabe en blid, nær og stærk relation med dit barn, der rækker langt ud i fremtiden

Som nybagt forælder ønsker du at gøre det så godt som overhovedet muligt. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Du vil gerne give dit barn det allerbedste og ruste det godt til livet. Det er helt naturligt. Det vil vi allesammen, og vi har hørt, at de første år er uhyre vigtige. Det er de også.

 

Men det er ikke nødvendigvis den letteste tid, selv for de kærligste og mest omsorgsfulde forældre. Det at blive forælder er en kæmpe omvæltning i livet, hverdagen bliver en anden, og du må gentænke rigtig mange ting. Du kan have mange tvivl og bekymringer, og ansvaret kan føles overvældende. “Gør jeg det rigtige?”, “Er det godt nok?”, og “Gad vide, hvordan jeg kommer til at præge mit barn?” Dine bekymringer kan måske overstige glæden og måske endda komme til at forstyrre nærheden i jeres relation.

 

Hvis du kan genkende noget af det her, så er du ikke alene. Sådan er der mange, der har det. Det ved jeg, fordi jeg vejleder forældre som dig i at skabe en blid, nær og stærk relation med deres barn. Jeg vil også gerne hjælpe dig.

Mor og baby øjenkontakt

Går du op i, at dit barn

  • bevarer sit naturlige selvværd og sin nysgerrighed?

  • bevarer sin sunde følsomhed og samtidig bliver mere robust?

  • bliver ved med at kunne bede om hjælp, når det har brug for det?

 

Har du nogle gange svært ved at 

  • få indblik i, hvad dit barn inderst inde er optaget af for tiden?

  • være der for dit barn, når det oplever svære stunder?

  • komme ud ad døren i god stemning?

  • sørge for, at I har hyggelige måltider?

  • hjælpe dit barn til at falde i søvn og sove godt?

 

Kunne du godt tænke dig at lære, hvordan du kan

  • forstå dit barns signaler, og hvad det har brug for?

  • styrke kontakten med dit barn gennem leg?

  • være nærværende, når dit barn græder?

  • sætte sunde grænser på en måde, der skaber samhørighed fremfor konflikt?

  • berolige dit nervesystem, når du er presset, og hvorfor dette er vigtigt for dit barn?

  • hjælpe dit barn, hvis det har haft en svær begyndelse på livet som f.eks. en vanskelig graviditet, en kompliceret fødsel eller en svær første tid i livet?

  • sørge for at have dig selv med i de store forandringer, der følger med det at være forælder?

  • opbygge et godt netværk omkring dig og din familie?

Hvis du har nogle af disse overvejelser, så er det helt almindeligt. Men det kan godt somme tider være lidt overvældende. Der vil jeg gerne hjælpe dig. Jeg har nemlig hjulpet mange forældre videre, der har stået i samme situation som dig. Vi kan begynde med en uforpligtende snak, hvor jeg kan fortælle dig mere om, hvordan et samarbejde med mig kan foregå.

Få hjælp til at ændre på nogle af de strukturer, som du har med dig fra din egen barndom

For at ændre på hverdagen må vi ændre vaner. Men ofte kræver det noget at ændre vaner som forældre. Det er ikke bare lige til, fordi vi har vores egen historie med ind i forældreskabet. Vi har vores baggrund og vores egen barndom med, så det kan række langt tilbage og stikke dybt. Og det vil påvirke, hvordan vi opdrager vores børn. Som forældre vil vi allerhelst give de gode ting videre og undgå at belemre vores børn med de svære. Sådan er det for mig, og sådan er det sikkert også for dig.

 

For eksempel har vi alle sammen haft brug for at blive hørt og forstået som små, også når vi havde det svært; men det var de færreste af os, der havde forældre, der lyttede afslappet, nærværende og i lang tid, når vi havde brug for at græde. Og det kan meget vel påvirke, hvordan vi er i stand til at lytte til vores børn nu. Måske kan du genkende det hos dig selv?

 

Hvis du tager et forældreforløb hos mig, vil vi kigge på, hvad du har med i bagagen, så du bedre kan være der for dit barn, både i glade og svære stunder.

Lær fem konkrete redskaber, der vil gøre en kæmpe forskel for dig og din familie

Du vil lære mine forskellige redskaber at kende. De er konkrete og velgennemprøvede, og alt handler om kontakt. Du vil lære at lytte, lege og sætte grænser på en kærlig måde, og du vil få hjælp og støtte undervejs til at implementere det i din familie. Du vil nok opleve, at der efterhånden vil komme en anden ro i jeres familie, for når dit barn kan mærke, at det bliver set og hørt, daler frustrationerne.

 

Hvis I er et par, kan det være, I gerne vil have hjælp til, hvordan I kan være forældre sammen. Her er der mulighed for at se på forskellige aspekter af det at have en familie, hvordan I kan støtte hinanden og arbejde godt sammen om det, og I vil selvfølgelig lære at bruge redskaberne i processen.

Mor holder baby op i luften

Find det forløb, der passer bedst til dig/ jer

Det er forskelligt, hvor meget hjælp, man har brug for. Længden af og indholdet i forløbet vil blive tilrettelagt ud fra de ressourcer, styrker og problemstillinger, der er i jeres familie. Det vil vi sammen finde ud af ved den indledende samtale.

Ved hver konsultation vil I få en konkret opgave, som I kan prøve af og arbejde med, indtil vi mødes næste gang.

Det lange forløb (12 timer) er for dig, der ønsker støtte til dit familieliv over længere tid. Måske er det sværere for dig at finde dig til rette i rollen som forælder, end du havde forestillet dig, du har brug for støtte til at kunne rumme dit barn, når det græder, du har brug for hjælp til at ændre på strukturerne i jeres hverdag og måske løse konflikter, og du har bestemt dig for at gå i dybden med de ting, der ligger bag. 

 

Det kan være, du fornemmer, at ting fra din egen barndom igen og igen kommer i vejen i dit forældreskab. Måske bliver du vred og mister tålmodigheden, måske kommer du til at give efter for ting, som du ved ikke er en god ide, eller du har i det hele taget bare svært ved at have en god og givende kontakt med dit barn. Det lange forløb vil hjælpe dig hen imod at skabe gode rammer for din familie sådan, at du kan nyde at være forælder, være sådan en forælder, som du ønsker at være, og kan opdrage dit barn sådan, som du gerne vil.

 

I dette forløb vil du få grundig vejledning i mine forældreredskaber, hjælp til at implementere dem i din familie og god støtte undervejs. Vi vil se på, hvordan du er påvirket af den måde, du selv blev opdraget på, og du vil få hjælp til at få din familie tilbage på sporet igen.


 

Det mellemlange forløb (8 timer) er for dig, der har brug for hjælp til at ændre nogle strukturer og vaner i din familie, idet du ikke er tilfreds med, hvordan det fungerer. Det kan være, der er for lidt nærhed, at I ikke kan finde ud af at lege og have det sjovt sammen, og at det ofte kører op i en spids, når der er uenigheder.

 

Det kan også være, I har det godt, men at du gerne vil lære at bruge mine forældreredskaber, for at alle i din familie skal kunne trives endnu bedre.

 

Ligesom i det lange forløb vil du få grundig vejledning i disse redskaber, hjælp til at implementere dem og god støtte undervejs.

 

Det korte forløb (4 timer) er for dig, hvis familie fungerer rigtig godt, men du har nogle få afgrænsede problemstillinger, som du ikke har kunnet løse og gerne vil have hjælp til.


 

En enkelt time hvis du har brug for en konsultation til afklaring af et enkelt spørgsmål omkring din familie.


 

Tid og sted

Konsultationerne er på 1-1 ½  time pr. gang alt efter behov. 

De foregår enten hos mig på Indre Nørrebro eller virtuelt på zoom. Ved behov kan de foregå hjemme hos dig, hvis du bor i Københavnsområdet, og der vil da være et transporttillæg.

Gratis indledende samtale

Bestil tid til en gratis indledende samtale, så vi kan få en fornemmelse af hinanden, og jeg kan høre om din familie og din problemstilling. Samtalen varer cirka et kvarter, og den foregår virtuelt. Herunder har du mulighed for at finde ud af, om du kunne tænke dig et forløb hos mig, og i så fald hvilket forløb der vil passe bedst.

Trine hviler hovede på hånd

Det er mig, der er Trine. Jeg glæder mig til at tale med dig.

Jeg er forældrevejleder og underviser, og jeg vil meget gerne vise dig, hvordan du kan styrke relationen til dit barn. Metoderne stammer fra Hand in Hand Parenting, og omdrejningspunktet er varmt nærvær og lytning.

 

I konsultationerne arbejder vi med de ting, som du ønsker at ændre på, fra flere vinkler. Dels underviser jeg og vejleder dig i mine redskaber, og du vil få konkrete opgaver fra gang til gang, som du skal prøve af derhjemme. 

Dels vil vi også ofte arbejde med, hvordan forskellige elementer i forældreskabet føles for dig. Jeg forsøger at hjælpe dig til at mærke og komme af med nogle af de følelser, der måske spænder ben for dig i dit forældreskab, sådan at du ikke skal klare tingene ovenpå en hel masse svært indeni. Dette plejer at gøre en stor forskel. 

Vi kan gå mere eller mindre i dybden med din baggrund og din egen barndom, alt efter hvad du ønsker og har brug for.

 

Hos mig kan du komme, som du er. Der er plads til dig. Du kan selvfølgelig have din baby med, og der er tid til amning, bleskift og trøst undervejs. Du kan komme, selvom det har været en krævende nat, selvom du ikke har nået at være i bad, og selvom du er i dårligt humør. Du er velkommen, som du er.

Forandringer vil kræve en indsats, men den lønner sig

Jeg har gode redskaber, som jeg gerne vil lære dig. Jeg har undervist mange familier i dem, de bruger dem og har glæde af dem hver eneste dag, og du kan også lære at bruge dem. Men det kræver en indsats. Det er ikke nok at kende dem, og jeg kan ikke gøre arbejdet for dig - selvom jeg på en måde ville ønske, jeg kunne. Du skal gøre det. Det er dig, der skal ville det og ville det nok til at gøre det. 

 

Opgaverne, som du skal lave mellem vores møder, er vigtige. Du må afsætte tid til at bruge redskaberne i din familie, så du kan blive fortrolig med dem, og så de kan få den betydning og føre til de forandringer, som du sådan længes efter. Du kan virkelig glæde dig, for I vil komme til at lege mere og have fantastiske stunder sammen.

 

Nogle har brug for få ganges vejledning for at lære tilgangen og redskaberne, andre har brug for mere støtte og hjælp for at få dem indført; men det kan godt lade sig gøre. Jeg ved det, for jeg har undervist masser af forældre i det.

bottom of page