Foredrag

Med jævne mellemrum holder jeg foredrag i forskellige barselscafeer i København og på Frederiksberg. Her er du velkommen sammen med sit barn. Atmosfæren er afslappet, og der er plads til at stille spørgsmål undervejs. 

Kom tættere på dit barn gennem leg

Dette foredrag handler om, hvordan du kan få den dejligste kontakt med dit barn gennem leg. 

 

Børn er igang i alle deres vågne timer. De er nysgerrige, de suger til sig af indtryk, og de afprøver bevægelser med kroppen. Meget af det er leg, det er spændende, og det er sådan de lærer.

Hvis du kan være med, når dit barn oplever og undersøger, vil det gøre en kæmpe forskel. Og hvis du kan lade det styre, hvad I skal lege, uden at ændre på det, vil dit barn nyde det i fulde drag.

 

Denne form for leg er særlig. Den styrker dit barns selvværd og udvikling, den nærer forbundetheden imellem jer, og du vil lære dit barn bedre at kende. Du vil se, hvilken glæde det giver for begge.

Lær at rumme dit barns gråd

Synes du, det er svært, når dit barn græder? Og hvis det græder, selvom der ikke ser ud til at være noget galt? Hvad er det, det lille væsen har brug for?

 

Ved dette foredrag vil du lære at forstå mere om dit barns følelser og få redskaber til at håndtere dem. Du vil få eksempler på, hvad der kan ligge bag børns gråd, og du vil lære om, hvordan du med omsorg og roligt nærvær kan være sammen med dit barn i stedet for at have fokus på at stoppe gråden.

 

Denne tilgang vil styrke jeres kontakt og forbundethed, den vil gavne dit barns trivsel og udvikling, og den vil gøre en stor forskel for jeres familieliv.

Trine Maribo Carstensen

Forældreterapeut og -underviser